bianca27.net Bianca27.net
blocks_image_0_1

blocks_image_5_1





blocks_image_2_1blocks_image_3_1
blocks_image_4_1
blocks_image_9_1blocks_image_10_1

Ovenstående er blot illustrerende eksempler på annoncering for charter-udbudte Bianca 27'ere i Danmark, Tyskland og Sverige. Annoncerne kan være uaktuelle.



Af
Søren Stidsholt Nielsen,
Bianca27.net - tekst.
Foto: Boatcharter.dk m. fl.

Et køb af en båd er en stor beslutning. Måske især hvis det er første gang og man ikke har prøvet at sejle før. En billigere mellemvej før den endelige beslutning om at erhverve eget skib tages, er at leje en båd. Så kan skipper og resten af familien få afprøvet, hvad sejlerliv er - uden at have bundet en masse penge i foretagendet.
Hvis drømmen går i retning af at eje en Bianca 27, gives der flere muligheder for at leje en båd, inden et eventuelt køb. Et er jo en salgsdemonstration med en sælger i nakken - noget andet er at prøve alle bådens muligheder igennem på egen hånd, eventuelt med en sejlkyndig ven om bord.
Så vidt Bianca27.net kan opklare, er det i hvert fald tre steder i Danmark muligt at leje en Bianca 27 i en weekend eller i en ferie på en eller flere uger.
Alle tre bådudlejere kræver - rimeligvis - at skipperen har duelighedsbevis for lystsejlere og/eller dokumenteret sejlerfaring.

- KUNDER GLADE FOR BIANCA 27'S SEJLEGENSKABER
Prisniveauet for leje af en Bianca 27 ser fornuftigt ud. I en weekend kan man sejle i Bianca 27 for 2500-3000 kroner og i en uge for omkring det dobbelte. Priserne er sæsonafhængige. Den såkaldte skoleferie er den dyreste.
At leje en Bianca 27 er ikke nødvendigvis reserveret begyndere, der vil teste sig selv og båden. For den erfarne sejler, der måske ikke har tid eller råd til at have egen Bianca 27, er leje også en mulighed. Og så behøver man hverken at tænke på forårsklargøring, forsikring eller vinteroplæg.
- Dem der har haft lejet Bianca'en har været glade for båden som sådan, men kunne måske godt bruge lidt mere plads om læ, især dem som har haft regnvejr hele ugen. Men de er glade for dens gode sejlegenskaber og dens begynder/rustikke venlighed, siger Claus Jensen fra Boatcharter.dk på Langeland.

HUSK AT BÅDEN SKAL VÆRE GODKENDT TIL UDLEJNING
Når du lejer en Bianca 27 er det vigtigt for din egen skyld at checke, om båden er godkendt til udlejning. Et tilsyneladende godt leje-tilbud kan hurtigt ende med at blive både farligt og dyrt, hvis båden ikke er godkendt og i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand. Det handler bl. a. om forsikring og om sikkerhedsudstyr, fx. skal der være en oppustelig redningsflåde om bord.
Det er ikke tilladt for private bådejere forretningsmæssigt at udleje en ikke-godkendt båd for lige at tjene en lille skilling til båd-budgettet.
I øvrigt er en udlejningsbåd at regne for en forretning, det vil sige et erhvervsfartøj, og de må derfor ikke føre det særlige YF-dannebrogsflag. Det er forbeholdt lystsejlere. Udlejningsbåde skal føre Dannebrog uden splitter.

Link for mere info:
Regler for bådudlejning i Danmark


De Bianca 27-udlejningsmuligheder Bianca27.net har fundet frem til i Danmark, Tyskland og Sverige er:

Sydfyns Bådudlejning, Svendborg:
www.sydfynsbaadudlejning.dk

I Kalvehave på Sydsjælland:
www.Bianca27.com

I det nordtyske - Heiligenhafen-Ortmühle:
Chartership.de

Den vestsvenske skærgård, Tjörn (Myggenäs Marina) ved Göteborg:
www.bianca27.se


Kender du til flere muligheder, så venligst oplys dem her.
Charter-Bianca 27'eren Saray af Rudkøbing. At leje en Bianca 27 er en god måde for måske kommende ejere at afprøve båden på.

Copyright text og fotos: Bianca27.net. All rights reserved. Kopiering forbudt. Læs om ophavsret. Klik her!